afd. 56, Bjørnekæret

HUSORDEN

Følgende regler er givet for at skabe de for alle beboere bedst mulige forhold i det miniaturesamfund, som en boligafdeling i realiteten udgør. Reglerne skal endvidere være medvirkende til at erindre alle om, at bebyggelsen og dens omgivelser af såvel miljømæssige som økonomiske grunde skal beskyttes. Husk også, at det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.

Affald:
Renovationscontainer ved hver bolig må kun anvendes til køkkenaffald, der er indpakket eller i plastpose. Skraldespanden er kun til almindeligt affald fra husholdningen. Genbrugscontainerne i starten af Bjørnekæret skal bruges til aviser, pap, reklamer, flasker og glas. Husk vi har kompost bag volden til haveaffald. Brug den.

Anlæggene:
Bebyggelsens grønne anlæg kan kun udvikle sig tilfredsstillende, når alle er nænsomme overfor beplantningen. Færdsel i de beplantede arealer er derfor ikke tilladt.

Bad og toilet:
Af hensyn til natteroen skal badning så vidt muligt undlades i se sene nattetimer. Vær varsom med, hvad der skylles ud gennem vask og toilet. Bleer, vat og lignende må ikke kastes i toiletkummen.
Utætheder i installationerne skal straks anmeldes til varmemesteren.

Barnevogne, cykler, knallerter, legeredskaber m.v.:
Disse ting må kun henstilles på de pladser og i de rum, der kan anvises til formålet, og de må aldrig henstilles således, at de er til gene for andre.

Forsikringer:
Skade på beboerens indbo, f.eks. vandskade som følge af rør- eller radiatorsprængning, er ikke dækket af boligafdelingens forsikringer.

Haven:
Opsætning/supplering af læhegn ved terrasserne må finde sted på betingelse af at materiale, dimentioner og farve skal svare til det øvrige træværk efter aftale med boligselskabet. Enhver vedligeholdelse heraf påhviler den enkelte beboer.

Komfu, køleskab m.v.:
Komfur/indbygget ovn/emhætte/køleskab/fryser tilhører boligafdelingen.

Musik:
Benyttelse af radio, fjernsyn, båndoptager og musikinstrumenter skal ske med fornøden hensyntagen til naboerne og må ikke finde sted efter kl. 22.00.

Vandhaner og cisterner:
Utætte, støjende eller på anden måde defekte vandhaner og cisterner skal omgående anmeldes til ejendomsmesteren.

Vask:
Den installerede vaskemaskine tilhører boligafdelingen.
De i vaskeriet opslåede anvisninger skal nøje følges.

Beboerne skal selv rydde op efter sig i vaskekælderen, så som tømme filterne og ind i mellem tørre vaskemaskinerne og tørretumbler af.

Parkering og motorkørsel:
Parkering må kun finde sted på de til boligafdelingen indrettede parkeringspladser.

Last- og campingvogne samt uindregistrerede motorkøretøjer må ikke henstilles i boligområdet, ej heller på parkeringspladserne.

Kælder m.v.:
Særlig brand- og eksplosionsfarlige effekter må ikke opbevares, og rummenes eventuelle vinduer skal holdes lukkede.

Renholdelse m.v.:
Fornøden ren- og vedligeholdelse af tilhørende have påhviler beboeren, ligesom beboeren skal sørge for at feje, når det trænger.

Vinduer og døre:
Dørpumpers funktion må ikke hindres.
Gældende regler om beboerens medvirken til at holde fælleslokaliteter og -områder skal overholdes.

Beboeren skal altid sørge for, at dørene til huset og kælderen er låst.

Husdyrhold:
Der kan efter ansøgning indgåes skriftlig aftale med boligselskabet om tilladelse til at holde ét husdyr, d.v.s. en hund eller en kat, i rækkehusene på Bjørnekæret 12-22.



Nærværende ordensreglement således vedtaget af beboerne på den ordinære afdelingsmøde den 11. april 1995. 

Information om afdelingen

Byggeår1990
Hårde hvidevarer
Kogeplader
Køleskab
Vaskemuligheder
Fælles vaskeri

Inkl. tørretumbler
Opvarmning
Fjernvarme
Husdyr Husdyr tilladt, 1 hunde eller 1 katte, maksimum 1 i alt.
Internetforbindelse
Kan oprettes ved Næsby Antennelaug. Direkte afregning med udbyder.