Afd. 18, Blangstedgaard

Husorden
At bo i en almen boligforening er en boligform, hvor mange mennesker bor tæt sammen. Derfor har vi opstillet nogle regler, som bør overholdes for at medvirke til at skabe et godt klima blandt beboerne i bebyggelsen. Reglerne er fastsat for at beskytte både dig og bebyggelsen og i øvrigt for at skabe god ro og orden blandt beboerne. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.
 
Maskiner.
Boremaskiner og andet støjende værktøj må benyttes på hverdage indtil kl. 19.
 
Musik.
Benyttelse af radio, TV mv. skal ske med hensyntagen til naboerne. I de sene aftentimer skal musik og anden støj neddæmpes, således at andre beboere ikke bliver generet.
 
Udluftning.
For at undgå fugtdannelse og dermed følgende ødelæggelse af murværk, træværk, tapet og maling - bør der foretages en effektiv udluftning gennem vinduer og døre. Helst flere gange dagligt, blot 5-10 minutter ad gangen. ( I nybyggeri bør udluftning foretages hyppigere).
 
Affald.
Affald skal være pakket ind, før det smides i affaldsskakt eller container. Større ting, som papkasser, møbler og lignende må ikke henstilles i affaldsrummet. Husk at lukke skaktlågen for at undgå dårlig lugt.
 
Leg og boldspil.
Lad ikke børnene lege eller opholde sig på trapper, loftgange, i kældre og andre steder, hvor det kan være farligt eller til væsentlig gene for beboerne. - Det er naturligvis ikke tilladt at tegne eller male på ejendommens træ- og murværk eller på anden måde at beskadige ejendommen eller dens haveanlæg.
 
Barnevogne, cykler, knallerter, legeredskaber mv.
Disse ting må ikke stilles således, at de kan være til gene for andre, men må stilles på de pladser og i de rum, der er indrettet hertil. Cykling og knallertkørsel er ikke tilladt på gangstier.
 
Parkering og motorkørsel.
Parkering af personbiler og motorcykler må kun finde sted på de afmærkede parkeringsbåse. Erhvervlskøretøjer, last- og campingvogne samt uindregistrerede motorkøretøjer må ikke stilles i boligområdet. Af hensyn til børnenes sikkerhed bør beboerne køre med forsigtighed på boligvejene.
 
Antenner.
Beboerne må kun opsætte udvendige antenner, paraboler og loftsantenner efter forudgående skriftlig tilladelse fra boligforeningen (jf. i øvrigt lejelovens bestemmelser).
 
Køleskabe, komfurer, ventilatorer, vaskemaskiner og andre tekniske installationer.
Normal drift og vedligeholdelse af de tekniske installationer betales af boligforeningen. Skader, som måtte
skyldes forkert betjening eller misbrug betales af beboerne. Alle uregelmæssigheder ved de tekniske
installationer skal hurtigst muligt anmeldes til ejendomsfunktionæren.
 
Bad og toilet.
For at undgå tilstopning af afløbsrør bør man være varsom med, hvad der skylles ud gennem vask og toilet. Bleer, vat, o. lign. bør aldrig kastes i toiletkummen.
Eventuelle utætheder i installationerne bør straks meldes til ejendomsfunktionæren.Frostvejr. For at undgå frostsprængninger bør radiatorerne i vintertiden aldrig være lukket helt til, hvis vinduer i værelset er åbne.
 
Døre.
Døre, der er forsynet med smæklås eller dørpumpe, skal være lukkede og må ikke holdes åbne ved
anbringelse af sten, træstykker eller lignende.
 
Altaner og altankasser.
Altaner skal holdes rene for at undgå tilstopning af afløbet.

Trappevask.
Undgå venligst henstilling af flasker, fodtøj eller lignende på trapperne. Skån de grønne anlæg.

Alle vil gerne bo i at pænt kvarter. Boligforeningen har gjort sit til at skabe en god bebyggelse, og hvis beboerne og især børnene til daglig vil gøre deres til at værne om beplantninger og de kollektive anlæg, kan man fortsat have en pæn bebyggelse.
 
Ændring af lejligheden.
Lejligheden skal bibeholdes i sin oprindelige form. Afvigelser herfra må ikke finde sted uden skriftlig tilladelse fra boligforeningen.
 
Skiltning.
Skilte og reklamer må kun anbringes efter skriftlig tilladelse fra boligforeningen. Navneskilte må, for at skåne dørene ved fraflytninger, kun opsættes i den udførelse, der er godkendt af boligforeningen.

Forsikring.
Vi gør opmærksom på, at vandskade på indbo som følge af rør- eller radiatorsprængninger ikke er dækket
af afdelingens forsikringer.
 
Vi hjælper dig gerne.
Som det fremgår af det, du netop har læst, vil du i mange tilfælde kunne hente råd og vejled- ning hos
ejendomsfunktionæren. Du er naturligvis også velkommen på boligforeningens kontor, hvis der skulle opstå
problemer, som din ejendomsfunktionær ikke kan hjælpe dig med.

Information om afdelingen

Byggeår1988
Hårde hvidevarer

Bemærk, vedr. ungdomsboliger: 

I ungdomsboliger er der ikke komfur, men kogeplader, emhætte og kølefryseskab.

Vaskemuligheder
Fælles vaskeri
Opvarmning
Fjernvarme
Husdyr Husdyr tilladt, 2 hunde eller 2 katte, maksimum 2 i alt.
Carport / garage
ingen
Internetforbindelse
Kan oprettes via YouSee. Betaling direkte til leverandør.