afd. 13, Lettebækvænget

At bo i en almen boligforening er en boligform, hvor mange mennesker bor tæt sammen. Derfor har vi opstillet nogle regler, som bør overholdes for at medvirke til at skabe et godt klima blandt beboerne i bebyggelsen.
 
Reglerne er fastsat for at beskytte både dig og bebyggelsen og i øvrigt for at skabe god ro og orden blandt beboerne. Det skaber tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.
 
Maskiner.
Boremaskiner og andet støjende værktøj må benyttes på hverdage indtil kl. 19.
 
Musik.
Benyttelse af radio, TV mv. skal ske med hensyntagen til naboerne. I de sene aftentimer skal musik og anden støj neddæmpes, således at andre beboere ikke bliver generet.
 
Luftning af hunde.
Hunde må luftes på græsarealet bag Lettebækvænget 66, 68, 70 og 72.
 
Udluftning.
For at undgå fugtdannelse og dermed følgende ødelæggelse af murværk, træværk, tapet og maling - bør der foretages en effektiv udluftning gennem vinduer og døre. Helst flere gange dagligt, blot 5-10 minutter ad gangen.
 
Leg og boldspil.
Lad ikke børnene lege eller opholde sig på steder, hvor det kan være farligt eller til væsentlig gene for beboerne. - Det er naturligvis ikke tilladt at tegne eller male på ejendommens træ- og murværk eller på anden måde at beskadige ejendommen eller dens haveanlæg.
 
Parkering og motorkørsel.
Parkering af personbiler og motorcykler må kun finde sted på de etablerede parkeringspladser. Lastvogne samt uindregistrerede motorkøretøjer må ikke stilles i boligområdet. Af hensyn til børnenes sikkerhed bør beboerne køre med forsigtighed på boligvejene.
Parkering af campingvogne og trailere henvises til den store p-plads bag hus nr. 19-25.
 
Antenner.
Paraboler og loftsantenner må kun opsættes efter forudgående skriftlig tilladelse fra boligforeningen (jf.. i øvrigt lejelovens bestemmelser).
 
Køleskabe, komfurer, ventilatorer, vaskemaskiner og andre tekniske installationer.
Normal drift og vedligeholdelse af de tekniske installationer betales af boligforeningen. Skader forårsaget af forkert betjening eller misbrug betales af beboerne. Alle uregelmæssigheder ved de tekniske installationer skal hurtigst muligt anmeldes til ejendomsfunktionæren.
 
Bad og toilet.
For at undgå tilstopning af afløbsrør bør bleer, vat, o. lign. aldrig kastes i toiletkummen. Eventuelle utætheder i installationerne bør straks meldes til ejendomsfunktionæren.
                                                                                                                                      
Frostvejr.
For at undgå frostsprængninger bør radiatorerne i vintertiden aldrig være lukket helt til, hvis vinduer i værelset er åbne.
 
Skån de grønne anlæg.
Alle vil gerne bo i at pænt kvarter. Boligforeningen har gjort sit til at skabe en god bebyggelse, og hvis beboerne og især børnene til daglig vil gøre deres til at værne om beplantninger og de kollektive anlæg, kan man fortsat have en pæn bebyggelse.
 
Ændring af boligen.
Boligen skal bibeholdes i sin oprindelige form. Afvigelser herfra må ikke finde sted uden skriftlig tilladelse fra boligforeningen.
 
Forsikring.
Vi gør opmærksom på, at vandskade på indbo som følge af rør- eller radiatorsprængninger ikke er dækket af afdelingens forsikringer.
 
Vi hjælper dig gerne.
Som det fremgår af det, du netop har læst, vil du i mange tilfælde kunne hente råd og vejled- ning hos ejendomsfunktionæren. Du er naturligvis også velkommen på boligforeningens kon- tor, hvis der skulle opstå problemer, som din ejendomsfunktionær ikke kan hjælpe dig med.
                                        
               
10. September 2019

Information om afdelingen

Byggeår1985
Hårde hvidevarer
Opvarmning
Fjernvarme
Husdyr Husdyr tilladt, 1 hunde eller 1 katte, maksimum 1 i alt.