Regler for brug af festlokalet:
Før festen:
-Lokalet skal reserveres 14 dage før festen, og skal samtidig skrives på opslagstavlen. (En fest er ikke 4 venner der spiller pool el.lign. Benyttes musikanlægget, skal dette dog være dæmpet så det ikke er til gene for de øvrige beboere.)
-Depositum på 500,- kr., samt en leje på 50,- kr betales senest 3 dage før festen, ellers bortfalder reserveringen. Ved særlige dage (Jul, St. Hans, Nytår, osv.) betales dog med det samme.
-Festlokalet kan ikke lånes/udlejes til foreninger, bekendte el. lign. - dvs. at lokalet er kun til intern brug.
-Betaling af depositum/leje og reservation af lokalet foregår hos festlokalebetjenten. Der gives en kvittering.
Under festen:
-Beboeren er ansvarlig overfor sine gæsters opførsel, skader på møblementet ect.
-I forbindelse med festen må man ikke have åbne vinduer i selve festlokalet.
-Musikken skal ikke være højere end hvad der er almindeligt acceptabelt, og der må kun spilles dæmpet musik i hverdagen, i weekrnden dæmpes musikken kl. 4:00. Støjklager kan medføre udlæg fra depositum.
-Døren til cykelkælderen skal holdes aflåst under festen.
Efter festen:
-Festlokalet skal være rengjort kl. 17.00 den følgende dag, hvis der afholdes en anden fest den følgende dag eller hvis den næste dag er en hverdag skal lokalet dog være rengjort senest kl. 12.00, eller ved nærmere aftale. Rengøringen kontrolleres samme dag efter aftale med festlokalebetjenten.
-Køleskabene skal være rene, slukket og køleskabsdørene skal stå åbne.
-Nøglen afleveres i festlokalebejentens postkasse eller personligt. Nøglen afleveres senest kl. 21 dagen efter dato for sidste dag lokalet er reserveret - dog: er lokalet reserveret efterfølgende dag, aftales seneste tidspunkt for aflevereing af nøgle med festlokalebetjenten.
Man kan ikke afholde fest uden af dette har været igennem festlokalebetjenten . Det er op til jer at skabe kontakten.
Vi tager samtidig stilling til om reglerne er blevet overskredet i en sådan grad, at det er nødvendigt at trække i depositummet.
Skader på møblement dækkes af festens vært inden 3 måneder.
Der kan gives 6 eller flere måneder karantæne, hvis der forekommer grove tilfælde, envidere mister man sit depositum.
( Der gives karantæne af festlokalbetjenten, dog skal det skriftlig og med grund til karantænen afleveres hos formanden. Det er muligt at klage, klagen afgøres af bestyrelsens 5 medlemmer.)